---
title: "Børnehuset Damgårdsvej"
description: "Læs mere om Børnehuset Damgårdsvej"
date: "2026-03-05"
created: "2024-09-25"
---

[Hjem](https://funder.silkeborg.dk/)

                [Børnehuset Damgårdsvej](https://funder.silkeborg.dk/boernehuset-damgaardsvej)



# Børnehuset Damgårdsvej

Velkommen til  Børnehuset Damgårdsvej

Børnehuset Damgårdsvej er et børnehus med profilen Æstetik, Kultur og Natur.

Den 1. oktober 2025 flyttede vi ind i et nybygget børnehus på Damgårdsvej 14, i Funder. I vores nye børnehus er der plads til 229 børn fordelt i vuggestue, børnehave og en legestue til dagplejen.

Vores vuggestue består af fire aldersintegreret stuer, med plads til 15 børn på hver stue. Børnehaven består af syv aldersintegreret stuer, med plads til 22 børn på hver stue. Det sidste år i børnehaven er børnene udover at være en del af deres stue også en del af Eventyrene. Eventyrene samles fast i løbet af ugen. De besøger det lokale plejehjem og tager på andre eventyr sammen i rejsen mod at blive helt klar til at komme i skole.

I Børnehuset Damgårdsvej ser vi en stor værdi i at samles på tværs af huset i store og små fællesskaber, samtidig med der kan tages hensyn til de børn der har brug for ro. Hos os er der plads til både fællesskaber, ro og fordybelse for alle.

I Børnehuset Damgårdsvej er børnenes naturlige nysgerrighed på verden og deres egen kunnen centrale.

Med afsæt i denne nysgerrighed og vores profil arbejder vi med en tankegang om at børnene skal lærer at værdsætte det skønne i verden omkring dem – ikke kun i kunsten, men også i naturen og i deres daglige liv.

Æstetik ved os handler ikke kun om at skabe kunst, men om at fremme en bevidsthed om, hvordan vi oplever verden gennem vores sanser.

Æstetik og kultur hænger tæt sammen for os, fordi begge områder hjælper børnene med at forstå og udtrykke sig i verden.

Kultur giver dem et fundament af normer, traditioner og værdier, mens æstetik giver dem en måde at udtrykke og opleve disse på.

Når børnene lærer at værdsætte kunst og kultur, stimulerer det deres udvikling af både kognitive, kreative og sociale færdigheder.

## Lene Kusk Svane

Daglig leder

+4524903760

LeneKusk.Svane@silkeborg.dk
